Vedtægter

Danmarks Veteraner


Lokalforening Sønderjylland

Vedtægter for Danmarks Veteraner/De Blå Baretter Sønderjylland

§ 1.

Foreningens navn:

Danmarks veteraner/ De Blå Baretter Sønderjylland.


§ 2.

Foreningens formål er:

At få optaget flest mulige hjemsendte og tjenestegørende civilt og militært personel som har været udsendt i fredstøttende, fredsskabende og humanitære missioner, for herigennem at styrke de kammeratlige bånd blandt medlemmerne

At støtte og oplyse om udlandsmissionernes formål og virke.

At hædre afdøde på værdig vis. (Med fane ved begravelse hvis der ytres ønske herom).


§ 3. 

Foreningen er tilsluttet landsforeningen ”Danmarks Veteraner”. Lokalforeningen udarbejder selv deres vedtægter under hensyn til landsforeningens vedtægter.

Foreningen repræsenteres i Danmarks Veteraner af formanden og 1 valgt repræsentant for hver påbegyndt 100 medlemmer foreningen har pr. 31/12 

Repræsentanter vælges på den årlige generalforsamling.


§ 4.

Som medlem kan optages enhver, der gør eller har gjort tjeneste i fredstøttende, fredsskabende og humanitære missioner.  Og har modtaget en FN-, Nato-, EU-, eller forsvarets medalje herfor.

Ethvert medlem, der måtte gøre sig skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling eller ved sin handling skader foreningens omdømme og tarv, kan indstilles til eksklusion. Indstillingen sendes til Danmarks Veteraners hovedbestyrelse. Afgørelse til træffes på det ordinære repræsentantskabsmøde. Vedkommende, der er indstillet eksklusion, har ret til på repræsentantskabsmødet at forsvare sig og sin handling


§ 5.

Lokalforeningen kan optage støttemedlemmer. Disse har dog ikke stemmeret og kan ikke vælges til bestyrelsesposter og modtage Baretten, men vil få de samme indkaldelser som de ordinære medlemmer.


§ 6

Årskontingentet indeholder betaling for medlemsbladet Baretten.

Årskontingentet fastsættes hvert år på Danmarks Veteraners landsforenings ordinære repræsentantskabsmøde og opkræves af landsforeningen.

opkrævning udsendes pr. 1. januar hver år.

Kontingent af støttemedlemmer opkræves af lokalforeningen pr. 1 januar og skal svare til landsforeningens kontingentandel som de ordinære medlemmer betaler + administrationsomkostninger. 


§ 7.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftlig til foreningens sekretær.

Medlemmer der er i restance ud over 6 måneder, slettes som medlemmer af foreningen.

Udmeldte, slettede eller ekskluderede medlemmer har intet krav på foreningen.


§ 8

Regnskabet følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december

Kassereren aflægger regnskab på den ordinære generalforsamling.

Der oprettes en bankkonto, hvorpå der kun kan hæves af kasserer og formanden.


§ 9

Foreningen ledes af en bestyrelse, der vælges på den ordinære generalforsamling. Den består af 1 formand og 4 bestyrelsesmedlemmer.

Formand og kasserer vælges særskilt. Den øvrige bestyrelse konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.

Alle vælges for 2 år.

Endvidere vælges på generalforsamlingen 2 suppleanter, og 2 bilagskontrollanter, samt 1 bilagskontrollantsuppleant. Alle for 1 år.

Ligeledes vælges repræsentanter, og suppleanter for disse.

Bestyrelsen kan vælge fanebærer, og ledere af diverse underafdelinger så som skydeleder og bowling m.m.


§ 10

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den afholdes hver år i februar og indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningens formand i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes når bestyrelsen finder det nødvendig, eller når mindst ¼ af foreningens medlemmer ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen fremsender ønske derom med angivelse af grund derfor.

Stående punkter på dagsordenen til den ordinære generalforsamling er:

1) Valg af dirigent.

2) Valg af stemmetællere

3) Formandens beretning.

4) Kassereren aflægger regnskab.

5) Budgetforslag for det kommende år.

6) Behandling af indkomne forslag.

7) Valg af formand (ulige år) (En gang vedtægt. Valgt til medio april 2019)

8) Valg af kasserer (lige år)

9) Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (ulige år).

10) Valg af 1 bestyrelsesmedlem (lige år)

11) Valg af 2 suppleanter (1 år)

12) Valg af 2 Bilagskontrollanter. (1 år)

13) Valg af bilagskontrollantsuppleant. (1 år)

14) Valg af repræsentanter.

15) Valg af mindst 2 suppleanter til repræsentantskabet.

16) Eventuelt

Til vedtægtsændringer kræves, at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for ændringerne. Andre forslag af valg afgøres ved simpel stemmeflerhed.


§ 10

Foreningen kan kun ophæves når 4/5 af samtlige medlemmer stemmer herfor. Ved opløsning af foreningen skal dens midler og ejendele tilgå Danmarks veteraner.


Sidst ændret og vedtaget på den ordinære generalforsamling

Februar 2017

De Blå Baretter Sønderjylland